Når nætterne roder, føler jeg mig særligt taknemmelighed for den fleksibilitet, vi har i vores hverdag.

Jeg kan sove lidt længere, kramme lidt mere, spise lidt langsommere.

 

Det føles så givende.

 

Jeg kender det sted, jeg ville være, hvis det ikke var sådan her. Jeg kender det alt for godt. Det er ikke et holdbart sted for mig at være.

 

Det er ikke smertefrit for mig at gøre noget andet, og leve en anden slags liv. Jeg tvivler. Jeg bliver bange. Jeg føler mig forkert og udenfor.

 

Men jeg føler mig også i kontakt med mig selv og mine behov på en anden måde end nogensinde før. Jeg har det bedre end jeg nogensinde før har haft det.

 

Jeg er spændt på om det fortsætter sådan. Eller, hvordan det fortsætter. Vi har nemlig taget en stor beslutning.

 

Farvel til Økohulen

Vi har besluttet at sige farvel til Økohulen.

 

Vi trænger til at få vores hjem “tilbage” som et hjem og ikke også som en arbejdsplads – i hvert fald ikke på denne måde. Vi trænger til en anden form for fleksibilitet end den, der har været hidtil.

 

Økohulen har været en vild rejse, og vi er taknemmelig for kærlighed, eventyr og erfaringer, vi har fået med os.
Men nu er det tid til noget andet.

 

Det bringer selvfølgelig en masse store følelser med sig, som bunder i spørgsmålet:

 

Hvad så nu?

 

Tja, vi ved det ikke med sikkerhed. Der er forskellige scenarier linet op.

 

Fleksibilitet, familietid og frihed er fortsat på ønskelisten. Sammen med ro, hverdagsmagi og langsommelighed. Blandt andet.

 

Hvordan det udmønter sig, vil tiden vise. Jeg håber, at vi kan bibeholde meget af det givende ved vores nuværende livsstil.

 

Onsdagens hverdagsmagi

Naturcenter Vestamager med Økohule-venner.

 

Vi har fodret høns med kløverblomster og løbet væk fra hanegal. Vi har spillet ‘Wordbrain’ i skyggen og spist øko ærter. Vi har kigget på vandhul og igler. Og skilte. Og plakater med insekter.

 

Og vi har delt vores madpakker. A udvalgte nøje de allerbedste ting fra sin madpakke og puttede det i munden på sin ven: “Jeg vil gerne dele min madpakke. Så er vi delevenner”

 

 

Uh, vi kommer til at savne vennerne, når det er slut med Økohulen. Men de findes heldigvis stadig lige her i vores vennekreds ❤️