Billeder og tanker

At tage billeder er, for mig, ind i mellem en måde at reflektere på. Jeg fastholder et øjeblik og har lettere ved at granske det, se det, reflektere over det. Det er nemmere for mig at huske det at the end of the day. Genskabe følelser og tanker fra øjeblikkene.

Det her indlæg er et udpluk af billeder og eftertanker.

 

Morgenmusik og udbrud af: “Eeeeeej, den er OGSÅ god!” og jeg tænker, at det er vidunderligt at lade sig begejstre så let. Og jeg tænker, at der er så meget han kan vise mig.

Og dér har han sat sig, midt i det hele, på det morgenvåde græs. Og han lytter. Helt fokuseret. Og jeg tænker, at det er vidunderligt sådan at kunne give sig hen til øjeblikket.

Og jeg tager et et øjeblik og mærker ind af. Bruger mine sanser. Kobler fra verden. Og tænker, at det vil jeg gøre mere.

Og der sidder de to imens og regner tabeller, fordi det bare er sjovt med tal, og ikke fordi nogen skal lære noget. Men bare fordi: magi. Og jeg tænker, at A er heldig at have så mange vidunderlige mennesker i sit liv. Og jeg tænker, at jeg er heldig at have det bagland, jeg har.

Og dér sidder han og råber de rette tal til mig, som jeg kan gentage og på den måde være med. Og vi griner til hinanden. Og hujer sammen. Og jeg ønsker mig et kæmpe drivhus.

Og vi går tur for at finde kirsebær, og lommeregneren er med, og A udbryder: “Neeej, nogen smukke, smukke blomster” og jeg elsker hans ord. Og vi nyder verden sammen.

Og vi går på dem, vi kalder de store veje; dem hvor vi normalt holder i hånd, fordi så mange ting føles forældrevilde. Og vi holder ikke i hånd, fordi det er fedt at gå selv; det er fedt at kunne. Og det er fedt også at give plads og vise tillid og give lidt slip.

Og vi finder guld i små mængder. Og jeg tænker, at jeg er tilbøjelig til at blive ved og ribbe alle de træer, jeg kan komme i nærheden af. Og jeg tænker, at lidt guld også har ret, og at det er bedre at stoppe mens legen er god og vi alle stadig har energi og humør i behold.

Og guldet bæres forsigtigt hele vejen hjem. Og jeg tænker, at verden er vild og forunderlig, og at vi er heldige, at vi bare kan plukke og spise. Og tage os tiden, ikke mindst.

Og vi går igennem Ramsløgskoven, som er lillebitte, men som alligevel rummer masser af magi, vilde dyr, huler og eventyr.

Og vi har god tid til at tage sko af. Og jeg tænker, at min tålmodighed langt fra altid strækker, og at jeg vil pause mere, give mere plads, jvf mit indlæg fra i går om, når voksne fylder for meget.

Og vi vasker og spiser kirsebær. Og der er orm i så mange af dem, og jeg vidste slet ikke, at der kunne være orm i, når der ingen huller er. Og der var selvfølgelig ikke orm i dem, vi allerede har spist.

Og jeg har kirsebærsaft på hagen. Og jeg tænker, at jeg ikke tager mange billeder af mig selv. Og jeg tænker, at engang gik jeg med meget make-up og da var det nemmere. Og jeg tænker, at det er okay.

Og vi sover til middag. Og når vi vågner, ligger vi i ske længe. Og jeg tænker, at jeg er alt for tilbøjelig til at hoppe ud af sengen og videre til det næste. Og jeg tænker, at jeg vil gerne bare ligge mere i ske. Uden at tænke på alt muligt. Bare stille og nærværende.

Og vi leger med Lego. Og jeg tænker over ikke at blande mig unødvendigt. Og jeg tænker over ikke at overtage, definere og rette. Og jeg tænker over alle de indsigtsfulde kommentarer, der kom på indlægget i går om netop dette. Og jeg føler mig dybt taknemmelig over at kunne dele de her ting med et dejligt netværk og få en masse vigtig indsigt tilbage.

Tak for jer ❤️