Kære Majken

Jeg elsker at bruge tid med min datter på 9 år, men jeg må indrømme, at det er blevet så svært for mig at hamle op med iPads, veninder, fritidsaktiviteter, mm. Vil du skrive noget om det?

——

Kære du

Hvis du føler, at de ting, du nævner, har taget overhånd, så prøv at undersøge, hvad det kan handle om.

For det første, så prøv at gøre dig det klart, hvad det er, du tænker, der er problematisk? Hvorfor vil du gerne, at det var anderledes? Hvordan ville du gerne, at det var anderledes? (og det er altså ikke for at sige, at det ikke kan være problematisk, men for at støtte dig i at få sat nogle ord på din bekymring).

Derefter kan du undersøge:

Hvorfor opsøger din datter de her ting meget?
Hvad giver det hende at beskæftige sig med dem?
Hvordan er hendes livssituation i øjeblikket?
Er der et særligt behov som de her ting opfylder for hende?

Det første skridt, når der på en eller anden måde er knas i relationerne, tænker jeg, er at få skabt en kærlig kontakt. Udviklingspsykolog Gordon Neufeld siger bl.a. noget i retning af: ”Get in her face in a friendly way”. Altså, bevæg dig ind i hendes verden med oprigtig nysgerrighed og kærlighed. Prøv at gå ind i hendes verden og se, hvad det er, der sker – uden at dømme det forkert. Kan du få lov til det?

Tal med hende om, hvad der gør, at hun interesserer sig for de ting, hun gør. Prøv at foreslå hende, at I laver noget sammen, der minder om dét. Eller foreslå hende, at hun finder på noget, som I kan lave sammen.

Sig f.eks.: ”Jeg har simpelthen bare rigtig meget brug for, at vi to laver noget hyggeligt sammen. Jeg savner dig. Kan du komme i tanker om noget, som du kunne have lyst til at lave sammen med mig?”.

Hvis hun ikke kan svare, så prøv at give hende noget tid, og fortæl hende, at du er klar til at lytte, når hun finder på noget.

Der er jo mange nuancer i ethvert samvær. Ofte skal der lidt fordybelse og tålmodighed til før den helt rette vej viser sig.

Mange gode tanker her fra.

——–

Og her er tilbagemeldingen nogle uger efter:

Jeg satte en film på en dag, en hun kendte udenad og så en dyne og sammenputning. Så kunne vi stille og roligt snakke om det.

Jeg spurgte hende om hun ikke havde lyst til at lave noget sammen med mig som måske kunne være uden skærme. Altså også uden mor har nogen telefon. Og så var hun på – virkelig en øjenåbner for mig, at min telefon har taget så meget tid som den har.

Vi hygger nu hver eftermiddag med spil, snak eller gåture og vi elsker det.

Tak for hjælpen.

———–

 

Vil du også have min sparring?

Vil du også have min åbne og gratis sparring på en problemstilling, der fylder i dit liv? Så er du hjerteligt velkommen til at kontakte mig. Hvis jeg vælger dit spørgsmål, skriver jeg et anonymiseret indlæg, som jeg sender ud her på hjemmesiden, så andre også kan blive inspirerede af det.

Og hvis ikke jeg vælger din problemstilling ud til Brevkassen, er du hjerteligt velkommen til at booke en session hos mig, hvor vi kan gå lidt mere i dybden med lige netop din unikke situation. Det kan du læse mere om her. Du kan kontakte mig via familiefilosofi@gmail.com

Jeg glæder mig til at høre fra dig.