Bliver du også stresset eller irriteret, når der er legetøj ud over hele gulvet?

I en lang periode har vi haft alt for meget legetøj herhjemme. Alt for meget, der ikke blev brugt, men som bare blev samlet op af et barn for derefter at blive smidt et eller andet tilfældigt sted.

Hver aften var det det samme henslængte legetøj, vi samlede op og satte på hylder. Nogle gange flere gange dagligt. Og jeg var så træt af det.

Jeg tænkte, at børnene havde brug for den mængde legetøj, for ikke at komme til at kede sig.

Jeg følte, at jeg ville få dårlig samvittighed over at skille mig af med ting, der stadig godt kunne bruges (selvom de var så slidte, afskallede eller mangelfulde, at ingen rigtig havde lyst til at lege med dem længere).

Jeg var bange for at begrænse mit barn i hans kreative udfoldelser.

Nu har vi ryddet gevaldigt ud, og det har på ingen måde virket som om det var problematisk for nogen af os. Tværtimod føles det som, at vi har fået et helt nyt hjem, med mere tid og overskud.

Men kommer børnene ikke til at kede sig?

Det kunne man godt tro, men erfaringen siger, at børnene faktisk ikke lader til at kede sig.

Mange af de forælder, jeg har talt med, oplever, at deres børn bliver mere kreative og finder på idéer, som de ikke tidligere har haft. De går simpelthen mere på opdagelse i de enkelte ting og bruger dem til flere lege, på flere måder.

Det er som om tingene får en større værdi på den måde. Og det kan også være nemmere at passe på tingene, hvis der ikke er så mange af dem.

Nogle forældre oplever en periode med stigende behov for voksenkontakt, efter at de har ryddet ud. Men flere kommer frem til, at der måske også kan være noget andet på spil:

”Jeg tror egentlig ikke, at min datter har mere behov for kontakt med mig bare, fordi der er mindre legetøj. Men måske har jeg haft en tendens til at affeje hende mere, da vi havde mere legetøj. Eller også har jeg bare ikke været opmærksom på det. Som om, at noget af hendes behov for kontakt med mig kunne erstattes med legetøj. Det er ikke noget, jeg har tænkt over, men måske kunne det være sådan. Måske kom legetøjet i virkeligheden i mellem os på en måde. Jeg oplever i hvert fald, at vi har flere sådan nærværende stunder sammen efter, at vi har ryddet ud”

Man kunne også godt tro, at der ville komme mere uro og rastløshed. Men faktisk har vi personligt oplevet det modsatte: Der er kommet mere ro. Jeg tænker, at det også har påvirket dem, at der ind i mellem har været ting over det hele. Nu er det som om, rummene er blevet mere overskuelige for os alle.

Men kommer de ikke til at mangle input i forhold til deres udvikling?

Verden er et spændende sted i sig selv, og børn vil oftest gerne udforske det, der er.

Vores erfaring er, at børn ofte viser vejen, hvis der er noget, de har brug for at udforske eller fordybe sig i. Hvis de har brug for at røre sig mere, så hopper de måske meget mere i sofaen i en periode; hvis de har brug for at nørkle med noget og bygge noget, så sætter de måske konstant ting ovenpå hinanden. Jeg skal ikke kunne sige om det altid er så simpelt, men i store træk, har det været sådan hos os. Og så handler det jo egentlig bare om at have materialer, som børnene kan bruge på de her måder. Eller at tage på udflugt til steder, hvor det findes.

Herhjemme er tingene typisk spændende i en periode, indtil A har mestret det, han synes er spændende. Fx handlede hele verden på et tidspunkt om biler. Senere om bogstaver. Nu handler det om at samle Lego-sæt. Og så skaber vi selvfølgelig mulighed for det.

Vi oplever faktisk også, at det bliver nemmere at få øje på, hvis der rent faktisk er noget, der mangler for, at børnene kan udforske deres interesser. A har nu utrætteligt samlet de samme Lego-sæt et utal af gange, og vi har derfor besluttet at finde et par kasser med en lidt højere sværhedsgrad på Reshopper.

 

Hvad så med det legetøj, der ikke længere er i brug?

Når legetøjet ikke længere er spændende for A, så fjerner vi det fra lejligheden.

Det som vi er i tvivl om, om han vil synes er spændende igen, lægger vi på loftet i en periode. Det samme gør vi med det, som vi ved, at vi gerne vil beholde til en eventuel 2’er.

Resten sælger vi eller giver videre til bekendte eller til Mødrehjælpen.

Jeg synes ikke, at det er forkert at rode eller at have mange ting

 

Jeg synes ikke, at det er forkert at rode. Jeg synes heller ikke, at det er det eneste rigtige at være minimalist. Det vigtigste, tænker jeg, er at vi hver især har et hjem, som føles som et hjem for de, der bor der. Et hjem, der nærer os og giver os nogle gode rammer at restituere i. Vi roder en hel del, men jeg kan mærke, at jeg slapper bedre af, når der ikke er rodet, og derfor er det dét, som jeg arbejder mig henimod.

Og det er ekstremt vigtigt, synes jeg, at det også er børnenes hjem; og at en eventuel oprydning sker med respekt for alle, der bor i hjemmet. Jeg har tidligere skrevet et indlæg om at indrette hjemmet, så børnene også føler sig hjemme. Det kan du læse her.

 

 

Hvordan gør I hjemme hos jer?

Jeg er ikke legetøjsekspert eller hardcore minimalist, men det er noget, der har fanget min interesse, og jeg synes, at det er spændende at høre om andres erfaringer og erkendelser med legetøj, med rod og oprydning i familien.

Hvordan påvirker det dig, når der er mange ting? Hvad er vigtigt for dig i forhold til legetøj?

Har du lyst til at fortælle, så skriv endelig en kommentar.

 

Vil du vide mere?

Hvis du kunne tænke dig at læse mere om det her emne, vil jeg anbefale dig at tage et kig på bloggen www.smilerynker.dk, hvor der er rigtig mange gode og inspirerende indlæg til et minimalistisk familiehjem med mere tid og overskud.