Hvordan former man en tilværelse som sensitiv hjemmearbejdende og hjemmegående mor med psykisk sårbarhed i kufferten?

Det korte svar er: Jeg ved det ikke. Jeg prøver mig frem.

Flere af jer har efterspurgt et større indblik i, hvordan hverdagen ser ud for os nu, hvor vi er startet på en helt ny tilværelse, og jeg har derfor besluttet mig for at lave en lille serie af indlæg, der hver beskriver én dag i tilfældig uge med nogle af de refleksioner, jeg gør mig, om at leve et familieliv på den her måde.

 

Mandag

Når Daniel er hjemme fra studie

Denne mandag var Daniel hjemme fra studie.

De dage, hvor han er hjemme, er typisk dage, hvor vi kommer til bunds (eller skulle jeg sige: får minimeret) de bunker af rod og andre hængepartier, som vi ikke får nået på de dage, hvor A og jeg er alene det meste af dagen. Det er også de dage, hvor jeg typisk tager ud af huset og ned på biblioteket for at arbejde på de ting, der kræver min udelte opmærksomhed. Det er også ind i mellem de dage, hvor vi voksne trækker os lidt tilbage på skift for at finde tid til at nære os selv. Det fungerer bedre for Daniel end for mig at lave egne ting sammen med A, så det er nok mest mig, det gælder. Jeg har mere brug for solotid, hvor jeg kan komme lidt ind bag mine tanker og restituere på en anden måde. Måske laver jeg yoga eller går en tur alene, mens Daniel og A leger.

Et af de største hængepartier i øjeblikket er nok, meget beklageligt: kærestetid. Vi savner begge to tid, hvor vi kan tale mere åbent om de store og små ting; hvor vi kan ligge tæt; se en film sammen, osv.

Det, som vi prøver at gøre i stedet, er at finde tid til kærlig kontakt i løbet af dagen. Når A er fordybet for sig selv, sætter Daniel og jeg os måske sammen og taler om noget vigtigt. Eller ikke vigtigt. Vi forsøger at finde små lommer af nærhed. Måske laver vi de praktiske ting sammen, fremfor hver for sig. Måske husker vi at smile kærligt til hinanden. Men det er i dén grad noget, som vi stadig øver os på, og vi har i dén grad brug for at blive bedre til det.

 

Samvær med andre hjemmegående- og hjemmearbejdende familier

I øjeblikket trives vi ikke med hverken legestuer, større grupper af hjemmefamilier eller mange og lange udflugter ud af huset. Derfor har vi et par familier, som vi ses med ind i mellem, typisk én familie af gangen, herhjemme eller ude i verden et sted.

Denne mandag kom en dejlig familie fra Holbæk på besøg hos os. Vi har fundet hinanden via Facebook og fandt hurtigt ud af, at vi har meget til fælles, både når det gælder idealer og i vores erfaringer med børn og forældreskab. De kommer og besøger os ind i mellem, når de alligevel har ærinder eller arbejde i København og samværet er rart og afslappet.

Vi voksne taler godt sammen, og det lader til, at de 3 børn befinder sig godt i selskabet også. Jeg kan mærke på A, at kontinuiteten er god for ham. Han glæder sig til, at de kommer. Og jeg tror, at det er rart for ham at møde andre på hjemmebane, hvor han kan trække sig tilbage til soveværelset, hvis han har brug for lige at være lidt alene. Soveværelset er hans rum, når vi har gæster. Dér kan han lægge det legetøj, som han ikke har lyst til at dele og dér kan han gå ind og læse, gynge, lytte til musik, mv., når han er blevet lidt mæt af fællesskabet.

For mig er det rart det her med at invitere andre ind i min hverdag. Det føles lidt som at have en landsby. Jeg er glad for hjemmelivet, men de dage, hvor det ”bare” er mig og A i mange timer, kan jeg godt mærke, at jeg mangler lidt voksen-ping-pong. Det er også typisk de dage, hvor jeg overfalder Daniel med en talestrøm, når han kommer ind af døren.

Moderen i den her hjemmepasserfamilie, Sissel, er forfatter og står netop til at skulle udgive sin første bog her i slutningen af november. Det er en fantasyroman (formentlig min favoritgenre), og jeg glæder mig til at læse den. Du får lige et lille uddrag, fordi jeg har lyst til at dele (det er ikke sponsoreret):

”Jeg kiggede forsigtigt ind på mit værelse. Jeg ved ikke, hvad jeg forventede – måske at der var nogen derinde? Jeg gik hen for at lukke vinduet, og det var der, jeg fik øje på den! Jeg havde tegnet den masser af gange, men det var først nu, at jeg rigtig så den. Omkring syv meter fra vinduets åbning fløj den – lige hen over gaden med ryggen til. Jeg kunne se de store blå vinger på det lille væsen.”

Du kan læse mere om bogen, der udkommer d. 24/11-2017 her på Facebook.

 

Lommer med tid til at arbejde

Det er stadig noget af et puslespil at finde frem til, hvornår jeg har mulighed for at arbejde i de ca. 10-15 timer, som jeg gerne vil op på ugentligt, men typisk finder vi et par timer dagligt, hvor jeg kan sætte mig med computeren.

Denne mandag blev det mens Daniel og A var fordybet med noget i stuen. De leger vildt godt sammen, og jeg nyder at registrere deres stemmer inde bag min flow-strøm. Jeg er heldigvis så priviligeret, at jeg ofte går i flow ret nemt, og det gør det muligt for mig at arbejde rimelig intenst, selvom jeg er hjemme og sidder midt i spisestuen.

Bagsiden af dén medalje er, at jeg ikke altid er lige god til at give slip på flow-tilstanden, når der er en af de andre, der efterspørger min opmærksomhed. Det er noget, jeg øver mig rigtig meget på. Jeg vil gerne give plads til, at A kan komme og kigge mig over skulderen, stille sine spørgsmål, kramme lidt, invitere mig til leg, osv.

Ca. 2 timers arbejde blev det til mandag eftermiddag, hvor jeg bl.a. delte mandagstaknemmelighed og fik en masse skønne tilkendegivelser over på instagram, lavede lidt kærlig sparring og svarede på en skøn invitation fra en kvinde, der gerne vil lave et interview med mig om at springe ud som selvstændig med de udfordringer, jeg har.

Lige denne eftermiddag forløb ret harmonisk, synes jeg. Ind i mellem går det op i hat og briller. Jeg arbejder for meget og bliver tvær. Eller jeg har svært ved at løsrive mig, når A har brug for mig. Men denne mandag var fin.

 

Det praktiske

De praktiske opgaver hænger ofte lidt bagefter. Det er egentlig ret ironisk, når jeg nu arbejder på en e-bog, der bl.a. handler om, hvordan man kan få de praktiske opgaver til at glide nemmere og mere legende i familielivet. Men jeg bryster mig af at have følelsen af at have gennemlevet samtlige udfordringer, der er at finde, og af at vi faktisk er kommet et langt stykke fra vores udgangspunkt. Det ruster mig til at kunne dele ud af det, der har virket for mig, og sparre med andre skønne familier om, hvordan de kan få deres hverdagsliv til at gå op.

Det sidste af eftermiddagen gik med, at jeg gik med hunden, mens Daniel lavede tidlig aftensmad. Og sådan noget som vasketøj, oprydning, mv, er ligesom gået lidt i glemmebogen her, når jeg skriver et par dage efter. Men der har helt sikkert også været noget at se til på dén front.

 

Aftenarbejde

Denne mandag var Daniel til rollespil med sine gamle, gamle venner; en tradition, de har holdt kørende i mange år efterhånden.

A havde ikke sovet til middag, så han gik nogenlunde tidligt i seng (ikke kl. 22.30, som den bliver nogen dage), og jeg havde derfor lidt ekstra tid til at arbejde om aftenen. Jeg prøver at undlade at arbejde om aftenen, men denne uge var en kort arbejdsuge, fordi mine forældre kom på forlænget weekenden i slutningen af ugen, så derfor fik jeg plottet mine 10 timers arbejdsuge ind sådan lidt på må og få.

Faktisk har jeg en intention om, at jeg, om aftenen, også skal finde lidt tid til at komme ned i gear og ordentligt ned i min krop, og selvom jeg har lyst til at afslutte det her indlæg med en fortælling om, at jeg lavede en halv times godnat-yoga med efterfølgende meditation, må jeg erkende, at jeg ikke erindrer, at mandag var sådan en dag, hvor det lykkedes.

Faktisk var det nok nærmeste sådan en aften, hvor A vågnede flere gange og jeg måtte løbe lidt frem og tilbage mellem arbejde og soveværelse, og hvor det blev så sent, at jeg havde firkantede øjne og drømte om arbejde om natten.

 

To be continued…

 

Har du spørgsmål? Så kom endelig med dem!

 

Baggrundshistorien:

Daniel har været privat børnepasser herhjemme for 1-3 børn (foruden A) indtil for 2 måneder siden. Indtil da har vi alle været hjemme stort set hver dag siden A blev født for 3,5 år siden. Jeg har været på barsel, fået tilskud til pasning af eget barn og har siden været sygemeldt i ca. 1½ år.

Nu er Daniel begyndt at studere, jeg er ikke længere sygemeldt, jeg er i gang med afsluttende terapi i psykiatrien, og jeg har netop oprettet Familiefilosofi som virksomhed.

Hverdagen nu er derfor en jonglering med familietid, legeaftaler, kærestetid, studietid, arbejdstid, terapi, afslapning, voksenfordybelse, etc.

 

Vil du læse om resten af ugen?

Tirsdag

Onsdag

Torsdag

Fredag

Lørdag

Søndag