Hvordan former man en tilværelse som sensitiv hjemmearbejdende og hjemmegående mor med psykisk sårbarhed i kufferten?

Det korte svar er: Jeg ved det ikke. Jeg prøver mig frem.

Flere af jer har efterspurgt et større indblik i, hvordan hverdagen ser ud for os nu, hvor vi er startet på en helt ny tilværelse, og jeg har derfor besluttet mig for at lave en lille serie af indlæg, der hver beskriver én dag i en tilfældig uge, med nogle af de refleksioner, jeg gør mig, om at leve et familieliv på den her måde.

Læs de tidligere indlæg her:
Mandag

Tirsdag

Langsomme morgener

Der var en periode af vores liv, hvor vores morgener var alt andet end langsomme. Det var på et tidspunkt i løbet af de år, hvor Daniel havde dagpleje. Det var sådan noget med at sove så længe, det var muligt, for at indhente tabt søvn; for derefter at kaste os selv ud af sengen, gå med hunden, bage boller, pakke taske, rydde det sidste op inden, der kom børn, osv.

Det var ikke, fordi det behøvede at være sådan. Vi kunne helt sikkert godt have været mere strukturerede, så morgenerne ikke blev så pressede. Men det var vi ikke. Og det havde jo sine grunde: vi var simpelthen for hårdt spændt for til at danne os et overblik. Vi gjorde vores arbejde godt. Men det havde sine omkostninger for vores helbred.

I denne periode vågnede jeg om morgenen med hjertebanken. Jeg kunne ikke pakke en taske. Jeg var svimmel. Og hvis jeg prøvede at tage mig en lur, gik der præcis 20 minutter før jeg vågnede igen med hamrende hjerte.

Det sker heldigvis efterhånden meget sjældent, at jeg vågner på den måde. Men jeg vil være ærlig og sige, at siden jeg meldte mig rask, har der været tidspunkter, hvor jeg har kunnet mærke, at jeg skulle passe på mig selv for ikke at komme derud igen. Nu kender jeg heldigvis tegnene. Jeg tror, at når man har været dér, så glemmer man det nok ikke sådan lige igen. Og derfor er langsomme morgener virkelig vigtige for mig.

Har du mærket stress på din egen krop?

Denne langsomme morgen

Denne langsomme morgen startede med, at jeg vågnede inden A. Det sker ellers ekstremt sjældent.  Vi sover sammen, og som regel vågner han før mig og står op sammen med Daniel, mens jeg sover videre. Men denne morgen vågnede jeg, fordi jeg skulle tisse. Da jeg kom tilbage til soveværelset, blev jeg mødt af verdens største smil fra en søvndrukken lille fyr, der meget kærligt udbrød: “Eeeej! Heeeej, hej MOR! EJ, hvor dejligt!”, og så var dagen ligesom i gang.

Dagen forinden havde jeg sat AppBlock til at blokere for mail, browser og sociale medier på min telefon indtil kl. 13. Det er noget, jeg gør på de dage, hvor jeg er lidt ekstra sårbar og har ekstra brug for at passe på mig selv. Det hjælper mig med at holde fokus på de nære ting og på, hvad min krop fortæller mig.

Daniel lavede menukort på tavlen, A valgte morgenens præference, og imens de to hyggede sig, lavede jeg morgenyoga med hjælp fra Yogastream, som jeg er blevet rigtig glad for. Det særlige ved denne morgens yoga var, at det faktisk var første gang, at det lykkedes mig at lave yoga uden at give op eller miste tålmodigheden med A. Du kan læse om, hvordan jeg gør dét her.

Daniel tog afsted på studie. A og jeg legede dinosaurer med fjollede stemmer, udforskede en rulle plastikposer og gav hinanden gaver i form af søstjerner med forskellige antal arme indtil vi skulle ud af døren.

Hvordan ser dine morgener ud?

 

Som regel, når vi skal ud af døren, laver vi en aftale om, hvornår vi tager overtøj på. Her holder A øje med tiden, mens jeg udnytter ventetiden med at slappe af.

 

Skønne tilfældige og planlagte møder på det store bibliotek

Det store bibliotek – Frederiksberg Hovedbibliotek – er et af yndlingsstederne. Vi er der ofte og har altid 50 bøger, spil, film, mv. på hjemlån. A elsker det og føler sig som regel godt hjemme der. For mig er det også typisk rimelig overskueligt. Bortset måske lige fra de horder af børn med alt for få pædagoger, der huserer mellem 10 og 11.30. Det er i dén grad noget, der sætter mit nervesystem på prøve.

Denne onsdag havde vi en aftale med et par mennesker, som vi holder meget af at mødes med:

Petrine og hendes søn, der er nogenlunde jævnaldrende med min A. Petrine har jeg sjovt nok også mødt via de sociale medier, og hun er én af dem, som har bidraget til, at jeg nu sidder, hvor jeg gør, med egen virksomhed. Hun stødte på min blog da den var ganske spæd, og hun har bakket mig op lige siden.

Og så er hun vanvittigt god til at komme med business-tips. Hver gang, vi mødes, har hun lige en lille ny vinkel på, hvordan jeg kan bære mig ad med Familiefilosofi. Helt uvurderligt. Hvis du skal have lavet tekst og markedsføring, så er det hende, du skal have fat i. Hun er vidunderligt selskab og knivskarp. Og du kan følge hende på instagram.

Før vi mødtes med dem, stødte A og jeg ganske tilfældigt og virkelig glædeligt ind i Nynne fra Verden Ved Siden Af, som var afsted med sine børn. Nynne skriver rigtig meget – og vigtigt – om dét, som hun kalder for adskillelseskultur og jeg vil absolut anbefale dig at følge med hos hende. Hun og jeg har kommunikeret online i noget tid efterhånden, men havde ikke mødt hinanden før denne dag, og det var så vældig dejligt at rende ind i hende lige dér midt i al tumulten fra en milliard børn og voksne.

A og jeg endte med at tilbringe mere end 5 timer på biblioteket.

A skriver SMS til sin far, som han savner. Jeg har i øvrigt en e-bog i støbeskeen om, hvordan du kan støtte dit barn, når han eller hun savner. Skriv dig op til mit nyhedsbrev i bunden af siden, hvis du vil have besked, når den kommer ud.

 

Når man er vild med kort og vejnavne, er det rimelig vidunderligt med et megakort, som man kan traske rundt på, og mødes med sin mor på Nordre Fasanvej lige midt på biblioteket.

 

A: “Åh, jeg tror, at han er helt ked af det” (peger på barnet til venstre). Mig. “Ja, det tror jeg også! Hvad med ham den anden?” A: “Jeg tror, at han synes, at det er synd for ham og siger ‘åååhhrrr’!” – og sådan kan tolkningerne jo være så forskellige.

 

Første møde med en fluffy Rasmus Klump var rimelig vidunderligt. Rasmus skulle både have læst bog, puttes og krammes så vældig forsigtigt og ømt, så morens hjerte blev blødt som smør.

 

Huleleg under trappen.

En temmelig off eftermiddag og aften

Et af mine store dilemmaer er, at jeg vil for meget. Jeg vil så gerne det hele og ind i mellem bider det mig altså bagi.

Vi var TRÆTTE, da vi kom hjem. Virkelig, virkelig trætte. Og ingen af os havde det store overskud. Men Tjalfe skulle luftes. I dag tog jeg de tunge skyts i brug, så A sad med min telefon i klapvognen, mens vi traskede afsted med den lille hvide hund. Og sådan er det også ind i mellem. Jeg ser det som et kompromis, der gør en situation udholdelige for os begge, i stedet for at skabe konflikter.

Hjemme igen så vi den daglige dosis af Peter Plys…

 

…nogen så mindre end andre. Det er en af de måder, hvorpå jeg passer på mig selv: ved at blunde, når jeg kan.

 

Vi regnede ud, hvor mange timer af dagen, der var gået.

 

Vi spillede matematikspil.

Og herfra gik det så lidt slag i slag.

Madlavning, en bule i hovedet, is og aftensmad. En temmelig kokset mor. Endnu en dejlig ven, der hentede økovarer. A hjalp med at veje af, for den slags elsker han. Og så var der smagsprøver: “Må jeg få en abrikos?” med den sødeste lille stemme og store øjne.

Og lige derefter faldt A omkuld 17.15 med lyset tændt, til Roben og Knud og uden at have fået børstet tænder.

Jeg satte mig til at arbejde og krydsede alle fingre og tæer for, at han havde forstået, at det var aften og nat, selvom det var en tand for tidligt og putteritualerne var udeblevet. Mit håb var, at jeg kunne have tid til både at arbejde lidt og være kæreste-agtig med Daniel, der kom hjem midt på aftenen.

Men nej. Og jeg vidste det jo egentlig godt, da han faldt i søvn midt i det hele.

Da Daniel kom ind af døren, vågnede A og faldt ikke i søvn igen. Så han og Daniel spiste havregrød og fandt hinanden igen, mens jeg fik arbejdet lidt.

Jeg brugte aftenen på at bande over alt det tekniske, der er, når man starter virksomhed. Der findes masser af muligheder for hjælp, men når man lever livet med barnets og familiens behov i centrum, – ja, så er det ikke altid lige nemt at planlægge den slags møder.

A og jeg gik sent i seng, Daniel puttede lidt med os og stod derefter op igen for at arbejde på en eksamensopgave, der skulle afleveres mandag.

To be continued…

 

Vil du læse om resten af ugen?

Torsdag

Fredag

Lørdag

Søndag