Sponsoreret indhold
De fleste børnefamilier kender det. Man vil så gerne have mest mulig tid sammen, men praktiske opgaver, tanker og bekymringer af den ene og anden art tager en masse af den tid, man kunne have brugt sammen. Nogle dage kan det føles som om, at hverdagen vokser én op over hovedet, og at tiden passerer forbi i rekordfart, uden at man når at nyde den eller få det ud af den, man ønsker.
Man kommer desværre nok ikke udenom, at der følger en del praktik med det at have børn og være en familie, men man kan alligevel tage nogle tiltag, der kan bidrage til, at man har lidt færre bekymringer. Læs med, og hør vores bud på, hvad du konkret kan gøre.
Sørg for, at der er styr på alt det basale
Nogle gange kan vi bruge uforholdsmæssigt meget tid og energi på at bekymre os om, hvorvidt det basale fungerer, som det skal. Ofte ender det, vi bekymrer os om, med ikke at resultere i reelle problemer i sidste ende, og så er det ærgerligt at have brugt en masse energi på at beskæftige sig med det.
En af de ting, du kan gøre, er derfor, at du med fordel kan sørge for, at der er styr på alle de praktiske og basale ting, som du kan bekymre dig om. Sørg for, at der er styr på dit strømforsyningsanlæg, dine PBS-aftaler, dit månedlige budget og alle de andre ting, vi kan bruge energi på at tænke på. På den måde frigiver du mere energi og overskud til de ting, du egentligt ønsker at bruge din tid på.
Få hjælp til det, du ikke kan klare
Arbejdsopgaverne melder sig i en perlerække i langt de fleste husstande med børn, og forældre løber typisk stærkt for at nå det hele. Huset skal gøres rent, der skal vaskes tøj og smøres madpakker, børnene skal afleveres til fritidsaktiviteter, der skal laves aftensmad, og så skal vi også huske at tage de daglige vitaminpiller og hjælpe med lektier.
Alle disse opgaver klarer langt de fleste i deres fritid, mens de varetager et fuldtidsjob sideløbende, og det er altså næsten uundgåeligt, at man ikke kører lidt fast i dette hamsterhjul over tid, hvis ikke man passer på. Derfor er det en god idé at spørge om hjælp til at få klaret nogle af de ting, du ikke selv kan overskue, rumme eller klare.
Det kan for eksempel være, at I får professionel hjælp til rengøringen, spørger børnenes bedsteforældre eller andre familiemedlemmer eller venner, om de kan hente børnene én eller to gange om ugen, eller at I aftaler en hente/bringe-ordning med børnenes legekammeraters forældre, således at I kun skal køre til fritidsaktiviteter hver anden gang.
Selvom det kan lyde simpelt og banalt, er det ofte de små tiltag og den lille hjælp i hverdagen, der kan løfte noget af det pres, man føler.