Tag snakken med familien og få en forståelse for, hvordan en bisættelse foregår

Tag snakken med familien og få en forståelse for, hvordan en bisættelse foregår

En del danskere har et manglende indblik i, hvordan en bisættelsesceremoni helt konkret forløber og hvordan den adskiller sig fra den normale begravelse. En bisættelse er et klassisk alternativ til den traditionelle begravelse. Det kan være et svært samtaleemne at tage med familien, men det kan hjælpe unge som gamle med at få en dybere forståelse af døden.

 

Hvad er en bisættelse?

En bisættelse er en begravelse, hvor kisten med den afdøde efter ceremonien bliver transporteret til et krematorium og brændt. En til to uger senere bliver en urne med afdødes aske lagt ned i en urnegrav eller spredt ud over åbent hav.

 

En bisættelse tager oftest udgangspunkt i en kirke, men kan i princippet foregå i et privat hjem eller lignende. Efter ceremonien bæres kisten ud til en ventende rustvogn. En bisættelse er i ca. 80% af tilfældene den foretrukne afskedsform.

 

Har du ikke de store erfaringer med at planlægge en bisættelse, så kan du med fordel vælge at alliere dig med en erfaren bedemand til bisættelse i Aalborg. Så er du sikker på, at alt forløber efter hensigten og din familie kan fokusere på at give afdøde en mindeværdig afsked. Med den rette bedemand ved jeres side, skal I blot koncentrere jer om at sørge, eller hvad I nu har behov for, for at komme bedst mulig gennem den svære tid.

 

Forskel på bisættelse og begravelse

En begravelse og en bisættelse er begge højtideligheder som går ind under kategorien begravelsesceremoni. På trods af dette, så er det helt konkret afslutningen af begravelseshandlingen som afgør, om det er den ene eller anden begravelsesform.

 

Ved en begravelse bliver afdøde nedsænket i en gravplads på kirkegården. Ved en bisættelse afsluttes ceremonien med at afdøde bliver kørt til det nærmeste krematorium i en rustvogn. Efterfølgende nedsættes urnen i en gravplads eller spredes f.eks. over åbent hav.

 

Når en begravelse eller bisættelse skal planlægges, så tager de pårørende og bedemanden oftest udgangspunkt i afdødes ønsker og krav til, hvordan personen forestillede sig sin afsked. Har afdøde ikke udfyldt “min sidste vilje” eller ytret sin holdning til hhv. begravelse eller bisættelse, så vil en rutineret bedemand være i stand til at rådgive her i sådan en situation.

 

Anderledes bisættelse

Askespredning over åbent hav bliver betragtet som en mere og mere attraktiv måde at sige farvel til afdøde på. Måske har afdøde haft et stort ønske om, at få sin aske spredt over havet, da naturen har haft en stor betydning for personen gennem hele sit liv. Dermed vil det være en flot gestus af de pårørende, at de mindes afdøde en sidste gang via. askespredning.

 

Det er muligt at få delt asken op efter bisættelsen. Det kan være man ønsker at sprede dele af asken over åben hav og den resterende aske gravet ned på en kirkegård, så man har et sted at gå hen, når man ønsker at mindes den afdøde. Ligeledes er det også muligt at få transporteret en del af asken til udlandet i tilfælde af, at afdøde har familie eller pårørende i dét land. Mulighederne er mange, når det kommer til bisættelse og ofte er det fantasien som sætter grænserne.

 

Du kan læse meget mere omkring begravelser, mindeværdige bisættelser og askespredning over åbent hav her: https://bedemanden-aalborg.dk/