Sponsoreret indhold
Der kan være mange gode grunde til, at man foretrækker at blive i Danmark sommeren over. Det kan f.eks. være nylig familieforøgelse, der gør de ambitiøse rejser uoverskuelige, det kan være sygdom, der begrænser mulighederne, eller måske rækker budgettet bare ikke lige til en tur sydpå.
Heldigvis kan vi danskere for det meste nyde godt af en mild, lang og varm sommer, så solen behøver man ikke savne, hvis man tilbringer sommerferien inden for landets egne breddegrader. Der er endda gode muligheder for at nyde en hyggelig sommerferie inden for hjemmets egne rammer – læs med her, og bliv inspireret, til hvordan du bedst muligt nyder sommeren uden at rejse hjemmefra!
Indretning af hjemmet
At optimere sit hjem kan være et hyggeligt og sjovt sommerprojekt at give sig i kast med. Det behøver hverken være dyrt, besværligt eller tidskrævende at forbedre småting i din bolig, og sommetider er det de små, simple løsninger, der kan bringe den største glæde for dig og din familie.
På trods af vores nordlige placering på kloden kan den danske sommer snildt byde på høje temperaturer, og den bagende, direkte sommersolen kan være barsk for huden og energiniveauet hos både store og små. En hel dag i solen kan være udmattende, og det gælder altså også, hvis dagen blot er tilbragt i haven. Man anbefaler at tilbringe timerne mellem kl. 12 og 15 i skyggen, og her kan du altså passende tage en pause fra solen og tilbringe lidt tid indenfor. På en varm sommerdag kan det dog hurtigt blive varmt at sidde indenfor, men her kan man med fordel vælge at anlægge solafskærmning over sine vinduer. På den måde kan man kan nyde det frie udsyn uden at risikere overophedning.
Indretning af haven
Der er intet, der siger dansk sommer som en hyggelig grillaften på terrassen. Selvom man når langt med en grill, god mad og godt selskab, er der derudover forskellige simple tiltag, du hurtigt kan klare for at bringe en næsten sydlandsk hygge helt ind i din egen have.
Flot belysning i haven vil med garanti løfte stemningen og imponere gæsterne, når aftensolen forsvinder, og tusmørket falder på. Desuden betyder lidt belysning rundt omkring i haven, at muligheden for at tilbringe sommeraftenen udendørs forlænges med et par timer, eftersom man ikke er begrænset af, at solen går ned. Der er både penge, klimapoint og praktiske foranstaltninger at spare ved at vælge lamper, der er helt selvkørende på grøn energi. F.eks. findes der et væld af muligheder for udendørsbelysning, der kører på minisolceller, og som altså oplades i løbet af dagen gennem solens stråler og energi.
Således er der altså masser af simple, hurtige løsninger, der kan løfte jeres sommerferie i hjemmet til det næste niveau. At tilbringe sommeren i Danmark kan resultere i en utroligt befriende og afslappende sommerferie, og måske vil den intime, hjemlige hygge endda betyde, at I som familie har mere tid til at nyde hinandens selskab.